onsdag den 28. december 2011

God jul

Uh, det er da længe siden at jeg har skrevet herinde. Har haft nogle super travle, men gode uger. Lektie/eksamens læsning har fyldt (og fylder stadig) en hel del, så julen kom lidt bag på mig i år. Normalt får jeg købt gaver i starten af december, men i år fik jeg først købt den sidste gave d. 23. Chokerende. Det betød desværre også at jeg ikke rigtig kom i julestemning før om aftenen d. 24 og derfor synes at julen var alt for kort i år i forhold til normalt - øv. :(
Tilgengæld havde vi en rigtig hyggelig juleaften, hvor alle faktisk var i rigtig godt humør og en god stemning hele aftenen, hvilket var dejligt. :)

Håber alle havde en ligeså dejlig jul som mig. :)

fredag den 2. december 2011

2 december

Jubii, så viser kalenderen december :D Elsker december med alt hvad der hører til; hygge, bagning, musik og duftene :) og elsker at finde de helt rigtige gaver til folk.
Plejer at pynte op den første december hvert år, men i år har jeg simpelthen haft for travlt, så der skal gøres hovedrent i weekenden og pyntes op på søndag i stedet. Glæder mig :)

Synes det er så pudsigt, når man pludselig møder folk man kender i en helt anden situation. Fx når man står i badet i fitness og der så pludselig står en gammel klassekammerat ved siden af én eller når man er ved at købe julegaver og de står i køen sammen med én. :P Har nu oplevet det tre-fire gange i den sidste måneds tid... Og ved altså ikke altid hvordan de forventer at man reagerer, når man møder dem... Men det er nu også meget sjovt at høre hvad folk går og laver. :)

Glædelig 2. december :D

torsdag den 24. november 2011

Julen nærmer sig

Uh, nu er det snart december og jul! :) Hvert år har jeg problemer med at finde ud af hvad jeg ønsker mig, især fordi jeg også skal finde på ønsker til min fødselsdag :P I år ønsker jeg mig dog en del fornuftige ting, såsom studiebøger, så det er ligesom på plads, men samtidig skal der dog være plads til de lidt mere sjove ting. Blandt andet ønsker jeg mig også et såkaldt Snug rug, som er et tæppe med ærmer. Jeg synes det er helt genialt, for er begyndt at fryse meget om aftenen, men det er ikke rigtig til at lave noget med et almindeligt tæppe på.

Derudover så ønsker jeg mig en del ting HERFRA, hvor man kan finde en masse små, sjove ting, eksempelvis et 3D puslespil, hvilket jeg også kan se det sjove i. :D

søndag den 20. november 2011

God aften

Har indtil videre haft en god dag og aften :) Har fået læst en smule lektier, kigget på de blogs som jeg følger fast og fået hygget med min kæreste og noget fjernsyn :)

Har dog flere gange oplevet at jeg ikke kan komme til at følge andres blogge rigtigt? Ret irriterende, for det er som om jeg skal melde mig som fast læser flere gange og helst både oppe i menulinjen og i sidebaren... Er der andre som har haft samme problem?

Forsat god aften til alle :D

tirsdag den 15. november 2011

Mums.

Havde en rigtig produktiv weekend hvad angår julebagning. :) Vi fik hygget igennem, bagt 7 slags småkager, lavet en masse konfekt og prøvet at lave donuts. :)
Vi brugte blandt andet en del opskrifter fra amos julekage bog, som faktisk var ret gode.
Her er et par enkelt billeder fra weekenden:
Lækre friske klejner. :)

Et ordentligt bjerg af småkager :D

Marcipanbomber; med en midte af hinbærsyltetøj. 

Havregrynskugler og bailey trøfler. 

Lidt chokoknas med cornflakes, mandler og nougat. 

Donuts med glasur og forskellig krymmel :)
Især bailey trøflerne vakte stor jubel, men resten kunne og sagtens! bruges ;)

torsdag den 10. november 2011

Julebagning

Jubii, så står den på tidlig julekagebagning her i weekenden :D Får besøg af et par gode veninder og så skal vi rigtig hygge os ved at høre noget julemusik og bage nogle forskellige småkager :) Forhåbentlig kan jeg nå at få taget nogle billeder af kagerne inden de er væk ;)

Ny vinder

Jeg har desværre ikke kunnet få fat på LikeBree, så håber folk synes det er fair at jeg har trukket en ny vinder? Ihvertfald har jeg trukket en ny vinder af min børnepræmie er: Jeanne/Shelle86

Tillykke herfra og hvis du sender mig din adresse til linea1989@hotmail.com skal jeg nok få sendt præmien afsted. :)

mandag den 7. november 2011

Næsten flittig

Føler mig næsten helt flittig i dag, for har været på posthuset og sende pakke til Grøntved, lavet lektier og ryddet en smule op. :)

Mangler dog stadig at høre fra LikeBree, men hvis jeg ikke har hørt noget senest onsdag, trækker jeg altså en ny vinder... Håber jeg er fair??

søndag den 6. november 2011

I super humør

Så er jeg flyttet til sjælland!! Sammen med min dejlige, vidunderlige kæreste :D Har haft en uge uden timer, hvor jeg har skrevet opgave, så har nydt at kunne pusle i vores lejlighed. :) Skal jo til at pendle fremover, for går stadig på sdu, men heldigvis har jeg tit kun få timer eller dage uden timer, så det bliver knap så hårdt, som hvis det er 8-18 hver dag. :)

lørdag den 5. november 2011

Mangler at høre fra vinderne..

Jeg mangler stadig at høre fra vinderne til min giveaway, så vil Like Bree og Grøntved ikke være søde at sende deres adresser til min mail; linea1989@hotmail.com ?

onsdag den 2. november 2011

Tada!

Ja, så er vinderne trukket

Her er alle lodderne skrevet ned og klar til trækning


Først præmien til børn: 

Og den anden gik til 

Altså tillykke til Like Bree og Grøntved

Vil i være søde at sende jeres adresser til linea1989@hotmail.com, så jeg kan få sendt pakkerne afsted?


mandag den 31. oktober 2011

mmm :)

Så er den skriftlige eksamen overstået for denne gang og kun 2 skriftlige opgaver tilbage inden jul :D Lækkert!
Og så går turen mod sjælland i morgen, når jeg har fået købt min studiebøger (kun ca 2000 kr :P) - YAY, hvor jeg glæder mig.
nu vil jeg nyde en stille aften i selskab med indiana Jones :)

fredag den 28. oktober 2011

Snart julemåned

Ved godt at det endnu ikke er december, men er allerede ved at være i julehumør - elsker simpelthen december måned med julekagebagning, duften af småkager og appelsiner, julemusik og julepynt :D Så det bliver bare skønt!!

Give away om kogebog

Vil gerne gøre lidt reklame for denne blog, hvor man lige nu kan være så heldig at vinde denne bog:
og det kan man gøre lige HER

Vinderen trækkes når der er 50 faste læsere på bloggen :) Så smut ind og kig. 

onsdag den 26. oktober 2011

Snart julegavetid

Så nærmer julen sig med hastige skridt og jeg har fået købt de første par gaver, men mangler selvfølgelig stadig en del. I den forbindelse kan jeg godt lide at finde nogle lidt sjovere gaver, blandt andet hos coolstuff.dk. Har i længere tid haft kig på et såkaldt snug rug, men egentlig tror jeg at jeg er den, som ville blive gladest for den gave :P Synes bare at det er genialt med et tæppe med ærmer, og at det virker rigtig hyggeligt. :) Derudover har jeg en veninde, som godt kan lide at lægge puslespil (som mig :P) og tror at hun ville blive glad for dette 3d puslespil, hvor man skal lægge en hel figur istedet for bare et billede. :)
Så det bliver spændende at se hvad jeg ender med at finde på, for der er en masse andre muligheder....

tirsdag den 25. oktober 2011

Lidt stresset!

Uha, synes jeg stresser lidt for tiden.. Skal flytte i lejlighed med min skønne kæreste her omkring d. 1, men har skriftlig eksamen på mandag samt to skriftlige opgaver samme uge.... Synes ligesom det er lidt meget på en gang.
Glæder mig dog til at vi får vores sted. :) Og til at eksamenerne er overstået i denne omgang :D

mandag den 24. oktober 2011

Halloween igen

Yes, i forbindelse med at det nu snart er Halloween igen, synes jeg det er spændende at se hvad andre bloggere skriver i den forbindelse og hvad forretninger finder på af spændende ting. :) Selv synes jeg at det er utroligt hyggeligt med alle de græskarlygter, som efterhånden står ved mange huse og synes det er imponerende så kreativt mange af dem er skåret ud.
Derudover er jeg altså vild med konceptet med at klæde sig ud og hele det element af uhygge som man kan pynte op til. Blandt andet er der denne side hvor man kan finde en del sjove ting; Halloween. Synes ihvertfald selv at det kunne være sjovt med et blodigt forklæde :P Eller at byde folk på et stykke chilislik ;)

Så hvad synes du om Halloween?

fredag den 21. oktober 2011

Reklame for skøn give away

Så er der endnu en skøn give away, som man kan være så heldig at vinde!
Og man kan vinde lige HER, så skynd jer ind og deltage :)
Man kan vinde alt dette:

onsdag den 19. oktober 2011

Halloween

Tidligere har jeg synes at Halloween virkede lidt overdrevent her i Danmark, fordi vi forvejen har Fastelavn, men siden sidste år har jeg elsket Halloween! Hvor fastelavn er lidt "kedeligt", så har Halloween et element af uhygge, som simpelthen er fantastisk. Elsker at kunne gå crazy med kostumer, hvor man må være lige så klam eller uhyggelig, som man har lyst til. :) Og det er fantastisk at se en masse "voksne" mennesker i tyverne, som alle er klædt som vampyrer, hekse, ofre af en art med økse i hovedet eller lignende og zombier! Var sidste år til en rigtig uhyggefest, hvor alle virkelig havde gjort noget ud af udklædningen, hvor musikken var uhyggelig og udsmykningen var dunkel og creepy og det var super fedt! Synes det er så godt, når alle går all-in og ingen føler sig overdrevent udklædt, men hvor man nærmest kun kan være for "underklædt" :D 
Har været her http://www.coolstuff.dk/tag/halloween inde og kigge flere gange, fordi de simpelthen har de fedeste sager (også) til halloween! Blandt andet denne her: 
Synes den er ret genial, især fordi jeg er medicinstuderende tror jeg :P
Derudover har jeg tidligere købt disse og de har vækket utrolig stor morskab og glæde, når det går op for folk at der er insekter i ;) :
Det er ihvertfald helt klart værd at gå ind og kigge på siden: http://www.coolstuff.dk/tag/halloween, for man kan få en masse ideer. 
So cool! :)


søndag den 16. oktober 2011

Reklame for give away

Så er det efterhånden ved at være juletid, hvilket jeg glæder mig helt vildt til! :) Og det kan ses her i blogland, der er blandt andet denne skønne giveaway lige HER, hvor man kan vinde disse ting:
Nemlig en idebog fyldt med spændende ideer til nogle kreative juleting og så en julepose med hemmelige ting (uuh, hemmelige ting er altid spændende ;) ) 

Så smut forbi bloggen og deltag :)

lørdag den 15. oktober 2011

Sikken nogle dage

Har lige været i praktikophold i nogle dage, rigtig spændende :) men godt nok hårdt at skulle stå op to hele dage, når man er vant til at sidde på sin rumpe og lytte til forelæsninger :P Hehe, ellers var det en god oplevelse og rart at se noget konkret om lægearbejdet. Så er lidt flad i denne weekend og der skal bare slappes af - forhåbentlig med min dejlige kæreste :D og så skal efterårsferien gå med lidt træning, eksamenslæsning og nogle gode film. :) God ferie til alle!

tirsdag den 11. oktober 2011

Beklager tavsheden

Jah, beklager tavsheden herinde (igen), men føler lidt at jeg er ved at drukne i lektier for tiden, så bloggen er skubbet lidt i baggrunden. Holder dog øje med den kørende give away og er glad for at i vil være med :) Og får læst de blogs, som jeg følger fast, for det er nu så hyggeligt :)

I må hygge jer i aften! :D

søndag den 2. oktober 2011

Yay!

Så er min dejlige kæreste kommet hjem igen! Er bare helt utroligt glad. :) Bare det at han er tilbage i samme tidszone er rart, så er i rigtig godt humør i dag. Og har tilbragt i går aftes og i formiddags med ham, så super! 
Han er verdens dejliste kæreste og så havde han endda en rigtig lækker parfume med til mig (at han kom hjem, var ellers den allerbedste gave, så parfumen var et ekstra plus :)) 

mandag den 26. september 2011

Advents gave

Så denne her og synes den er så sød. :)
Først og fremmest bare dette billede:
Prøv lige at se hvor søde de rensdyr er! 
Det er godtnok ikke rensdyrene man kan vinde, men derimod en overraskelse bestående af fire adventsgaver, hvilket jeg synes er en super fin ide! :)
Da jeg selvfølgelig gerne vil vinde, vil jeg helst ikke opfordre til at i deltager :P Men synes dog helt klart at bloggen og denne give away er et (eller flere) besøg værd! :)

lørdag den 24. september 2011

Give away

Har haft snakket om mit eget held med giveaways, så nu vil jeg gerne afholde en lille én selv.
Der bliver en "børnepræmie" og en mere "voksen" kreativ præmie:
Først og fremmest "børnepræmien", nemlig et album til glansbilleder, nogle postkort og armbånd.

Et begyndersæt til scrapbooking, bestående af et tomt album og nogle forskellige ting at sætte i.

Hvis nogen har lyst til at være med, så er reglerne:
1 lod: Kommentar
1 lod: Fast læser
1 lod: link i siden af blog
Så alt i alt 3 lodder. - skriv hvor mange du vil deltage med.
Skriv gerne hvilken præmie, du gerne vil vinde. :)
Vinderen trækkes d. 1/11, hvor min sidste skriftlige eksamen begynder. 
Håber nogen har lyst til at være med :)

fredag den 23. september 2011

anbefaling uge 38

I denne omgang vil jeg gerne anbefale noget andet end en bog eller film, nemlig sportsgrenen ZUMBA. Det er simpelthen den sjoveste motionsform, jeg har prøvet. :) Selvom jeg ikke ligefrem har rytme i kroppen eller er den store dansemus, så får jeg rørt nogle andre muskler end normalt og rimeligt meget sved på panden imens. De første par gange følte jeg mig som en klumpedumpe med to venstrefødder, og selvom jeg stadig ikke altid er lige yndefuld :P, så følger jeg efterhånden godt med.
Og det bedste af det hele er at man føler sig i super godt humør og sprængfuld af energi bagefter. :D

Øv, sikken en dag

Øv, øv, øv. Var tidligt oppe i morges (kvart i fem) for at køre min kæreste op til banegården, hvor han skulle nå et tog. Han skal nemlig til konference i usa i en HEL uge! :( øv, hvor bliver det bare surt at skulle undvære ham i en hel uge.
Har godt nok en eksamen på mandag, som jeg skal forberede mig til, men tror at det bliver svært at koncentrere sig!
Savner ham allerede - øv, hvorfor er han dog også så vanedannende og dejlig? :P

God fredag til alle! :)

mandag den 19. september 2011

Dejlig weekend

Nåede ikke lige at overveje nærmere omkring en giveaway, så det bliver først i løbet af denne uge, for har haft en rigtig dejlig og forholdsvis travl weekend. Tilbragte fredag og lørdag hos en rigtig god veninde, fra efterskolen, i Århus, hvor vi råhyggede med Rejseholdet, chips, sodavand og hjemmelavet pizza samt spiste frokost på en lækker kinesisk restaurant. Desværre blev jeg syg i løbet af lørdagen og kastede op hele natten til søndag. Heldigvis har jeg verdens dejligste kæreste, som kom med noget sodavand søndag. Og så ellers holdt om mig, så jeg fik det utroligt meget bedre. :)

tirsdag den 13. september 2011

Outfit til fest

Forresten, så havde jeg vist lovet et billede af mit nye tøj, som jeg fandt i forbindelse med en bryllupsfest.
 og her er det:
Nok noget nær den eneste kjole, som jeg har, men synes den er meget sød. :)

Halløjsa, endnu en gevinst til mig

Var så heldig at vinde en giveaway HER, som kom med posten i dag (stakkels postbud, som hele tiden skal slæbe pakker med til mig :P)
Og se lige nogle utroligt flotte ting:
Den første ting, var disse muffinsforme med påfugletryk - meget søde!
Dette viskestykke, som er i en af mine yndlingsfarver (blå) - super !
Og så denne utrolige bog, som jeg kun lige har nået at kigge lidt i, men som ser helt vildt spændende ud. Kan sagtens forestille mig at den kommer i brug op til jul. :)

Så har simpelthen været så heldig - igen. Hvilket har fået mig til at overveje om det snart er min tur til at lave en giveaway, men mere om det senere på ugen ;)


søndag den 11. september 2011

Frisk søndag

Mmm, var tidligt oppe og lave bolledej, så nu er der duftende nybagte boller til familien, når de engang vågner. :) Tager selv hen og danser en times zumba senere, så jeg rigtig kan føle mig frisk til lektielæsning senere. God søndag til alle! :)

torsdag den 8. september 2011

Wuhuu

Sikken et vejr, vi har haft i dag. Godt at jeg fik fundet mine regnbukser frem i morges, inden turen gik til uni :P Ellers en okay dag, med nogle spændende forelæsninger. :) Godt nok mumler forelæseren og kender ikke begrebet tavleorden, men emnet (psykologi) er spændende ;) Og fik serveret frisklavede pandekager til aftensmad... mmm, mums.
Fortsat god aften til alle :D

mandag den 5. september 2011

Anbefaling uge 36

Efter lidt tavshed på bloggen, er jeg så småt ved at være inde i en rutine med skolen, så har lidt overskud til det her igen. :)
Har netop været så heldig at modtage et eksemplar af Den Sidste Varulv af Glen Duncan. Den er en blanding af thriller, kærlighedshistorie og horror-roman. Bogen er skrevet som en slags dagbog fra verdens sidste varulv (om dette nu også passer, vil jeg ikke afsløre her), men den indeholder en masse små pudsige referencer til nutidige og fortidige hændelser, men uden at være en tør historiebog. Den er hyggelig, spændende, trist og vigtigst af alt ikke til at lægge fra sig igen, når man først er kommet i gang. Heldigvis er der en masse overraskende tvist i historien, men ikke nogle som virker for langt ude (måske også svært når den handler om varulve, vampyrer o.lign. i den virkelige verden :P)
Den er første bind i en trilogi og denne første bog er ihvertfald værd at læse, så glæder mig til at de næste kommer.

fredag den 2. september 2011

Beklager

Beklager at jeg har været fraværende herindefra så længe! men har simpelthen haft rygende travlt med studiestart. Har dog fulgt med i mine faste blogs - kan jo ikke undværes, selv i en travl tid :) 
Er rigtig glad for at være i gang igen. :) Det er rart at føle at man lærer noget nyt og at få snakket med alle de dejlige mennesker, som går på studiet. Det som jeg dog savner efter at være begyndt igen, er tiden til at sætte sig med computeren og bare slappe af, så det vil jeg forsøge at få ind i min hverdag. :)
Skal til stor fest i morgen, så har været ude og købe nyt tøj i dag, men det kan i få at se, når jeg engang får lagt billeder ind igen. :)
Hav en skøn fredag aften :D

tirsdag den 16. august 2011

Stille

Ah, okay, får ikke skrevet så meget for tiden. Efter at være kommet hjem til Danmark og det kedelige vejr, har jeg været lidt deprimeret/trist, så har ikke rigtig fået lavet noget, inden studiet begynder igen om ikke så længe. Så har da i det mindste lidt at se frem til. :)

mandag den 15. august 2011

Anbefaling uge 33

Vil gerne anbefale alle at læse bogen Den grønne mil og at se filmen. Begge er helt utrolige - på hver deres måde. Der er enkelte forskelle i bogen og filmen, men faktisk er begge dele lige vellykkede. Synes ellers det er sjældent at det sker. Og begge dele sætter gang i nogle tanker, hvilket jeg godt kan lide i både bøger og film. :) Selve emnet for bogen er noget deprimerende (dødsgangen og dødsstraf), men den er egentlig ikke deprimerende at læse eller se.

Helt klart tiden værd, selvom det er en lang film og en forholdsvis tyk bog. :)

lørdag den 13. august 2011

Anbefaling uge 32

Lige på falderebet kan jeg vist nå denne uges anbefaling.
Denne gang bliver det en forfatter. For vil gerne anbefale folk at læse Agatha Christie. Yes, ved godt at der bliver sendt en masse miss Marple og Hercule Poirot på DR1 for tiden, men synes egentlig at bøgerne er noget bedre end tv-afsnittene. Ikke at afsnittene er dårlige, de er bare tit rimeligt forskellige fra bøgerne, og nogle gange en sammenblanding af flere bøger.
Synes at hun skriver medrivende og både miss Marple og Hercule Poirot er nogle fascinerende skikkelser. De fleste af bøgerne er værd at læse, så det er bare med at komme i gang, da hun har skrevet en ordentlig stak. :)

fredag den 12. august 2011

Billeder fra Egypten

Så fik jeg endelig lagt billederne ind på min computer. :) Havde en super dejlig tur og nød virkelig at det var rigtigt! sommervejr og dejlig varmt dernede. Det var simpelthen lækkert :)
Se lige en dejlig udsigt fra vores hotelværelse :)

Og den kønne marina, hvor det vrimlede med store og flotte skibe samt lækre restauranter. Her fik vi blandt andet kamelbøf en aften. Faktisk ret lækkert, hvilket overraskede mig lidt, men det var virkelig velsmagende.

På trods af hvor flot der faktisk er og hvor mange flotte bygninger, der findes, er der alligevel utroligt mange halvfærdige bygninger, hvor arbejdet bare er gået helt i stå. Ikke noget som man vil kunne opleve herhjemme. Egentlig lidt skræmmende, hvor fattigt der virker, når man kommer lidt væk fra hovedgaden eller hotellet.

En rigtig skøøøn pool, hvor vi tilbragte nogle timer, når vi ikke gik rundt eller bare sad og nød varmen. :)

Prøv lige at se en flot udsigt - dette billede taler vist for sig selv. :)

Alt i alt en rigtig dejlig ferie og virkelig utroligt afslappende. :D 

tirsdag den 9. august 2011

Fortsættelse af coolstuff indlæg

Var inde og kigge på denne blog, hvor man kan være så heldig at få et gavekort til Coolstuff, som jeg er rigtig vild med (ved ikke om det fremgår af mine tidligere indlæg? ;))
Så klik ind HER og deltag, hvis du vil have chancen for et gavekort. :)

Coolstuff

Tror at jeg tidligere har skrevet om Coolstuff, som sælger de sejeste Gadgets. Har faktisk lidt svært ved at vælge min yndlingsgadget, for køber derfra et par gange om året til jul og fødselsdage, og hver gang vækker gaven lykke. :) Noget af det sidste jeg har købt, var en gigantisk vingummibamse, som holdt i rimelig lang tid og gjorde modtageren glad. :)
Men en af de ting, som jeg er blevet mest imponeret over, er det magiske æg, der er et æg med en plante i. Man kan sætte den til at gro på et valgfrit tidspunkt og der er et blad med skrift på, som vokser ud af ægget også. Selvom modtageren havde haft det liggende et stykke tid, virkede det rigtig godt og er nu blevet en rimelig stor plante på forholdsvis kort tid.

Vel hjemkommet

Aahh, er lige hjemkommet fra en uge med 38-42 graders varme, og landede i det danske sommervejr (læs: regnvejr :P) Har ikke fået specielt meget farve, men har virkelig nydt solen, varmen og afslapningen. En helt vidunderlig ferie, fyldt med gåture, smut i poolen og shopping i bymidten. :) Fik smagt kamelbøf, hvilket var interessant, og faktisk utroligt velsmagende. :D Har taget cirka 400 billeder, men skal lige have ført dem over til computeren, før jeg lægger et par stykker ind. (Skal nok lade være med at lægge dem alle ind ;))

mandag den 1. august 2011

Snart på vej

Jubii, så kører jeg mod lufthavnen om 5 min og så står den på en uges afslapning i Egypten :D God uge til jer alle herhjemme. :)

søndag den 31. juli 2011

Kvik indlæg

Bare lige et hurtigt indlæg, inden jeg skal i gang med at pakke efter endelig at have skrevet pakkelisten færdig. :) Skal køre kl 3 i nat, for at nå flyveren kl 7.30 :P Jubii, hvor jeg glæder mig til varme og afslapning :D

torsdag den 28. juli 2011

Reklame for give away

Har netop set en give away hos Verden ifølge Isa, hvor hun giver bogen Daggry væk.
Det er denne bog, som der er tale om og man kan deltage HER
Som minimum skal man bare smide en kommentar, men derudover kan man tjene lodder på den sædvanlige måde; ved at blive fast læser og med links på egen blog. Synes helt klart at man bør blive fast læser og smide nogle links på ens blog. :)

Flittig dag

Mmm, startede dagen med en times stram-op træning (så man rigtig kan føle sig sund og at man har gjort dagens gode gerning ;)) Og så var jeg ude og finde en gave til min onkels snart kommende fødselsdag. Så har den stået på oprydning og læsning.
I morgen skal jeg se om jeg kan finde en ikke alt for kikset badedragt (har taget på, så kan ikke passe den fra sidste år - øv øv) og skal til at pakke, så jeg kun mangler at vaske og pakke det sidste i weekenden.

Wee, glæder mig :D

mandag den 25. juli 2011

Heldig kartoffel

Jeg er virkelig en heldig kartoffel. :) Vandt en give away hos Louise og her er den flotte præmie:

Skal vist i gang i køkkenet :D Så snart jeg har besluttet hvilken af de skønne opskrifter, jeg vil teste. :)

Snart ferie

Lige et kort indlæg for at sige; "jubii, nu er der kun en uge til jeg sidder i flyveren på vej til de varmere himmelstrøg" :D

Anbefaling uge 30

I betragtning af hvor kedeligt vejret er for tiden, er det vel næsten på sin plads at anmelde en rigtig hyggefilm. Såå vil gerne anbefale Den lyserøde panter - filmene, ikke dem med Steve Martin, men de originale med Peter Sellers. Der er et eller andet charmerende ved de film, som jeg rigtig godt kan lide. At handlingen nogle gange halter lidt eller er lidt langt ude gør ikke så meget, for de er simpelthen bare sjove alligevel. :) Og Peter Sellers spiller rollen som Inspector Jacques Clouseau helt perfekt, hans måde at snakke og gestikulere på er fuldstændig genial!

Helt klart værd at se, især her i det kedelige vejr, hvor ens humør godt kunne trænge til et løft. :)

søndag den 24. juli 2011

Super konkurrence

Denne konkurrence er ret fantastisk. Ville sindssygt gerne vinde, så egentlig lidt dumt at reklamere for den :P Bruger coolstuff rigtig meget selv, både til fødselsdage og til jul - især såkaldte "fjollegaver", som fx den kæmpe vingummibamse (et hit hos modtageren :)). Der er ihvertfald en masse forskellige ting på deres hjemmeside, coolstuff.dk, så den er et besøg værd!

torsdag den 21. juli 2011

Øv så.

Troede lige at sommeren nu var kommet ordentligt i gang med den dejlige og varme solskinsdag vi havde i går, men næh nej, i dag er det igen gråt og lidt trist i vejret. Øv øv. :P glæder mig efterhånden rigtig meget til turen går til Egypten, hvor der forhåbentlig er noget mere sol og varme :D
Overvejer lidt om man skulle lave en kop varm kakao med vanilleis i og så ellers smække en god film på :) Eller måske bare snuppe en god bog og nyde at der ikke er noget jeg skal nå i dag.

tirsdag den 19. juli 2011

Endelig sommer

Nøj, for noget nær første gang siden jeg fik ferie, ligner og føles det faktisk som en sommerdag, når jeg stikker hovedet ud af døren. :D Det er bare super skønt, så regner med at dagen skal tilbringes på terrasen med et glas kold cola og lidt melonstykker :)
Så det bliver nok ikke til så meget mere tid ved computeren i dag - god dag til alle :)

mandag den 18. juli 2011

Anbefaling uge 29

Jeg er kæmpe! disney fan og elsker deres film. Synes simpelthen de er så herlige - både de "klassiske" tegnefilm, de ikke så kendte tegnefilm og så spillefilmene. Der er bare et eller andet over disneyfilm, som gør dem fantastiske. I denne omgang vil jeg dog nøjes med at anmelde en enkelt disney film (der kommer garanteret flere senere - kan ikke lade være! :P)

Og filmen er ... tada ... De tre musketerer med Mickey Mouse, Anders And og Fedtmule i hovedrollerne! Det er simpelthen den kæreste fortolkning af historien om de tre musketerer og med de skønneste sange, som man kan efter at have hørt dem bare én eller to gange. Jeg vil anbefale at man ser den på engelsk, da ikke alle finurlighederne og ordspillene med det engelske sprog kan oversættes perfekt til dansk.

Det er ihvertfald en rigtig god film og jeg har set den mange gange efterhånden, men finder stadig små nye detaljer, som jeg ikke har lagt mærke til før. Især i forhold til hvordan der leges med det engelske sprog og billedsiden.

Så se den! Den er det værd :)

fredag den 15. juli 2011

Elsker madlavning

Jeg elsker simpelthen at bage og lave mad, og heldigvis har jeg jo lidt mere tid til det her i ferien. :) Så tror at jeg vil få lavet en liste med spændende opskrifter, som jeg vil have afprøvet. Elsker at eksperimentere med nye retter, som virker spændende. Nu bliver udfordringen bare at udvælge de mest interessante og dem som ikke er alt for dyre. :)
Men mere om det senere, nu skal jeg bare slappe helt af her til aften, så forhåbentlig kommer der en rigtig god film i fjernsynet som kan nydes til fredags slikket. :D

Utroligt dårligt vejr!

Nøj, hvor er jeg skuffet over den danske sommer i disse dage. Har godt nok noget, som jeg skal have læst til studiet, men havde håbet på at kunne ligge enten på græsplænen eller på stranden at gøre det. Havde virkelig ikke forventet at skulle bruge både regnbukser og gummistøvler på denne tid af året. Øv, øv.
Så nu håber jeg på bedre vejr i de kommende dage og uger! Og ellers må jeg jo "nøjes" med at se frem til min tur til Egypten i august. :)

tirsdag den 12. juli 2011

18 års fødselsdag

Som skrevet tidligere, holdt vi mexicansk fiesta med masser af bagværk til min brors fødselsdag, og nu har jeg endelig fået overført billederne af noget af bagværket til min computer, blot for at opdage at de ikke var blevet særlig gode. :(
Er ikke specielt god til at få det til at se "rigtigt" ud, når jeg bager, men det meste blev nu spist alligevel. :)
Kan afsløre at den absolutte favorit var skildpaddelagkagen, som blev lavet af lagkagebunde hvorimellem der var kagecreme med knuste chokoladeskildpadder i, men også chokoladekagen, som jeg havde bagt blev et hit. Der havde jeg set opskriften HER, og den gjorde lykke. :)

Sådan så bordet ud, da gæsterne ankom og senere på aften var det dækket med masser! af bagværk :)

Alt i alt en vellykket aften, med aaaalt for meget mad :D

Anbefaling uge 28

Hmm, bog eller film, hvad skal man dog anmelde...

Tror at det bliver en lidt anderledes film denne gang. Vil gerne anbefale filmen Mulholland Drive, selvom den er meget speciel.
Filmen er rimeligt underlig og man skal ikke forvente at man har forstået alt hvad der er foregået, når man har set den, men den har faktisk mange gode kvaliteter. Jeg så den første gang på min efterskole i filmklub for nogle år siden og der var bred enighed om at det var en meget! mærkelig film. Siden har jeg dog set den et par gange og den er stadig underlig, men synes faktisk den er spændende og god i og med at den er så anderledes. Det er ikke bare en film, som man ser, man er nødt til at tænke og overveje også, hvilket jeg synes er rart.

Så se den, hvis du gerne vil have en anderledes filmoplevelse. :)

søndag den 10. juli 2011

Sommerferie 2011

Har været lidt optaget med ferieplanlægning olign det sidste stykke tid, så har ikke skrevet så meget. Eller haft meget tid til at læse andres blogs :(
Nu er ferien dog bestilt, så den står på en uge til Egypten engang i august :D Uh, det bliver lækkert! Men nu skal jeg have lavet pakkelister og nok have købt lidt tøj inden vi skal afsted. :) Så nu har jeg lidt at glæde mig til det næste stykke tid...

fredag den 8. juli 2011

Anbefaling uge 27

Vil gerne anbefale en bog denne gang, nemlig Et Grimm't Eventyr af Dennis Jürgensen. Det er en utroligt morsom bog, måske ikke tiltænkt min alder, men jeg finder den nu stadig sjov og det er ikke så længe siden jeg genlæste den sidst. Hele grundprincippet i bogen med at man kan rejse ind i eventyr er simpelthen genialt. Og så elsker jeg  fortolkningerne af de gamle eventyr, når de bliver "fortalt med tør professorstemme".
En rigtig hyggelig bog, som kan give en del smil. :)

mandag den 4. juli 2011

Flot give away

Vil lige lave reklame for denne flotte give away hos Hverdagsliv, som udlodder denne flotte notesbog:
Man kan deltage lige her
Det er da en virkelig flot præmie, som jeg selvfølgelig utroligt gerne vil vinde. :)

fredag den 1. juli 2011

Imponeret over tomater

Havde købt nogle tomatplanter til fars dag i år, men de så noget sølle ud efter fragten hjem, og da vi så samtidig nærmest fik skybrud samme aften, som de var blevet plantet ud, regnede jeg faktisk ikke rigtig med at de blev til noget, så blev noget overrasket, da jeg så dette på den ene plante:
Se lige en fin tomat! (måske ikke så tydeligt på billedet, men der er faktisk en lille klynge på hele tre! tomater.

Så er faktisk noget imponeret over de tomatplanter, de er virkelig sejlivede :)

Derudover fik jeg et billede af vores lille pæretræ, som ser ud til at få en ordentlig høst i år:
Og nu må jeg hellere smutte, så jeg kan være frisk til at forberede og bage kager i morgen til fødselsdagen lørdag :)

tirsdag den 28. juni 2011

Anbefaling uge 26

Denne gang bliver det også to i en - eller rettere mange i én, da der er tale om en bogserie og en film. Nemlig serien "En ulykke kommer sjældent alene".
Filmen er baseret på de første tre bøger i serien og er med blandt andre Jim Carrey. Filmen er faktisk ret god, men i forhold til bøgerne halter slutningen kraftigt, men det skyldes så også at den kun er baseret på de første tre bøger. Filmen indeholder en del grinagtige scener og flere flotte billedscener. Den er helt klart værd at se, så længe man ikke har bøgerne i baghovedet.
Bøgerne er ikke alle oversat til dansk (eller jeg har ikke kunnet finde dem :P), men har istedet læst dem på engelsk og de er altså supergode! Bare den måde som de bliver fortalt på, kan jeg utroligt godt lide. Og så er alt ikke så sort og hvidt, som det umiddelbart giver sig ud for, hvilket jeg synes er virkelig genialt, især fordi der i de sidste bøger kommer en del uventede tvist i historien og det er jeg simpelthen så glad for - det er kedeligt, når man kan gætte hvad der skal ske.
Helt klart en serie, man skal læse og en film man skal se! (Bare ikke lige oven i hinanden)

Syg

Uh, det er længe siden at jeg har skrevet sidst, men har været ramt af sommerforkølelse i stor grad, så det er ikke blevet til meget tid ved computeren, men nu vil jeg i gang med at skrive lidt igen, så der kommer nok endnu et indlæg senere :P

lørdag den 25. juni 2011

Snart 18 års

Ja, det er altså ikke min 18 års fødselsdag, der nærmer sig, men derimod min brors :P Hos os er det tradition at hele familien inviteres til børnefødselsdage til vi fylder 18, så derfor er den sidste altid lidt mere speciel. I år har min bror derfor bestemt at han da vil have brunch om formiddagen med mine forældre og mig, samt familien på besøg til mexicansk fiesta om aftenen. Bare et lille "problem"; det er nemlig mig, der skal stå for både brunch, mad og kager til desserten :P
Indtil videre står menuen ihvertfald på pandekager og tacoskaller med forskelligt kødfyld, noget salsa, guacamole  og tacochips, salat, kogte majskolber og ris, så det virker overskueligt nok :D Så er der så bare lige nogle pandekager, boller, brunsviger, pølser, æg og bacon, som også skal laves om morgenen :P Samt selvfølgelig alle kagerne, hvor nogle heldigvis kan laves dagen før....
Meen, det er heldigvis først i næste weekend, så inden da skal jeg have testet vores ismaskine for første gang, for at se om der også skal være lidt hjemmelavet is :)

Idag står den på afslapning, gaveindkøb til min bror (er helt på bar bund...) og besøg af min skønne kæreste i aften. :)

fredag den 24. juni 2011

Jubii!

Som jeg har skrevet tidligere, har jeg vundet en give away Tina og i dag lå der så en utroligt flot indpakket gave til mig, da jeg kom hjem. :) (har desværre ingen billeder af indpakningen, da jeg blev for nysgerrig og simpelthen bare måtte åbne gaven, inden jeg kunne finde kameraet :P)
Men prøv lige at se nogle flotte, flotte sager jeg har fået:
Var simpelthen ved at falde ned ad stolen, for wauw nogle lækre ting! og endda lidt ekstra, som jeg ikke havde forventet :D
Så endnu en gang, tusind tak :) 

onsdag den 22. juni 2011

Det er altså år 2011

På grund af vejret, som ikke ligefrem har været det ønskede sommervejr (tsk tsk), tænkte jeg at ville slappe af med lidt fjernsyn, men det endte nærmere med at irritere mig...
Ramlede nemlig ind i et program, hvor nogle "kristne" og "ikke-helt-så-kristne" diskuterede hvorvidt homoseksualitet er en synd og om en person, som havde "lidelsen" skulle fordømmes - ud fra et kristent synspunkt vel at mærke.
Kan slet ikke forstå at det kan være relevant snak, synes simpelthen det lyder så forfærdeligt og tænker stakkels de mennesker, som bliver udsat for den slags fordømmelse - lige meget af hvilken grund og ligemeget hvilken religion. Har altid selv tænkt på religion som værende noget tilgivende og med plads til alle. Hmm, måske jeg tager fejl?

Nåh ja, endte ihvertfald med at slukke for fjernsynet og i stedet cykle en lang tur for at blive i godt humør igen. Og nu står den på computerspil og film i aften. God aften :)

mandag den 20. juni 2011

Ugentlig anbefaling - uge 25

Eftersom jeg er utroligt glad for både film og bøger, vil jeg gerne forsøge at lave en ugentlig anbefaling af enten en bog eller film. Har selv fået en del inspiration til nye bøger og film via andre bloggeres anbefalinger, så måske jeg også kan inspirere andre. :) man kan jo altid håbe.

Min allerførste anbefaling bliver af både en bog og en film, nemlig Chocolat af Joanne Harris som er indspillet med Johnny Depp og Juliette Binoche i hovedrollerne. Først og fremmest må jeg indrømme at jeg altid godt har kunnet lide Johnny Depp, så bare det at han er med, er jo et kæmpe plus. ;) Filmen er helt vildt sød og selvfølgelig rimelig romantisk - helt klart værd at se!
Dog er den rimelig anderledes end bogen, som den er bygget på. Uden at afsløre for meget, så er blandt andet forholdet mellem hovedpersonerne noget anderledes i bogen end i filmen. ;) Bogen er meget humoristisk skrevet, rent faktisk en bog, som kan få mig til at fnise en gang imellem - og det er sjældent.

Så vil ihvertfald helt klart anbefale at man får enten læst bogen eller set filmen, men helst begge dele, da de er forskellige og gode på hver sin måde. :)

I forlængelse af sidste indlæg

I forlængelse af mit sidste indlæg vil jeg gerne lige gøre reklame for denne give away, hvor der er fantastiske præmier på spil: Giveaway hos Rikke. Selvom jeg jo selvfølgelig gerne vil vinde, skal andre da næsten også have chancen ;)

Heldige mig

Så kommer næste indlæg allerede - kunne ikke dy mig. Jeg har simpelthen været så heldig at vinde hele 2 (!) giveaways herinde i blogland, endda inden jeg fik startet min egen blog. :)

Først var jeg så heldig at vinde denne fine samling af ting:
hos Tina.
Og så vandt jeg minsandten disse fine ting hos Katrine, så jeg rigtig kan være kreativ:
Min mor har allerede ville hugge den fine hvide broche :P
Tusind tak og hvor føler jeg mig heldig! :)

Første indlæg

Nøj, så er jeg i gang med at blogge. Hmm, må vel hellere starte ud med at fortælle lidt om mig selv og hvad jeg indtil videre regner med at bruge denne blog til. :)
Så here goes...
Jeg er vel en rimelig almindelig pige, sådan lidt kedelig :P, men vil da gerne tro at jeg også har noget at byde på, som alle andre :). Kan godt lide at bruge mine hænder og være kreativ, samt være i et køkken, men det er ikke alt der bliver lige vellykket... Hehe, hvilket nok er meget normalt.
Regner med at min blog bliver en blandet landhandel, nok primært lidt om min dag eller et projekt jeg enten er i gang med eller netop afsluttet, men har måske en tendens til at vrøvle lidt, så ingen garanti for at man bliver klogere af at læse med :P
Ja, så vil jeg slutte mit første indlæg og så håber jeg ikke du er blevet skræmt helt væk :D